Vælg en side

Om

En gammel drøm er gået i opfyldelse. Efter mange år, som konsulent inden for landbrugsbranchen, er jeg nu er sprunget ud som designer og syerske. Det er et stort skifte, hvor jeg går fra at anvende min venstre hjernehalvdel til nu at være på den højre side. Et spændende skifte med masser af dejlige udfordringer i design og akkuratesser. Fra jeg var helt lille, har jeg tegnet og syet tøj. I starten hjælp jeg min mor med at tegne mønstre og siden med at sy. Det var, og er stadigvæk, spændende at se designudviklingen fra en idé via et mønster til færdigsyet tøj. Sideløbende med mit konsulentjob har jeg taget kurser i tilskæring og design på Fashion Design Akademiet. Det samme gælder med strik, hvor jeg har deltaget i diverse spændende strikworkshops.

Hvad der er dit behov, er min udfordring. Jeg ønsker at skabe kjoler med god pasform og i en kvalitet, som kan holde til mere end én sæson.  Er der noget i min netbutik, som du gerne vil købe, men som ikke er i din størrelse, bedes du kontakte mig. Sammen skaber vi et tilsvarende design, som netop passer din figur.  Min netbutik indeholder primært salg af kjoler og strik. Da jeg ikke er producent i den forstand, at jeg syer til lager af de enkelte designs, er der også andet tøj, som bukser, jakker og hvad der nu falder mig ind. 

Jeg har et par super dygtige strikkepiger fra Bornholm til at hjælpe mig. 

God service er vigtigt og det betyder at hvis du er i tvivl om størrelse eller har du spørgsmål til kvalitet er du yderst velkommen til at kontakte mig.

De almindelige forretningsbetingelser gælder selvfølgelig også her.